Copenhagen Infrastructure Partners

CIP blev stiftet i 2012 efter et opgør i DONG Energy, hvor CEO Anders Eldrup blev fyret, angiveligt fordi nogle medarbejdere havde fået meget høje lønninger, uden at bestyrelsen var blevet underrettet. Stifterne af CIP havde været centrale personer i omstillingen af DONG Energy fra en virksomhed, der overvejende arbejdede med fossil energi, til at den lagde hovedvægten på grøn energi, navnlig havvind. De var alle omfattet af den kritiserede ordning.

Stifterne var økonomerne Jacob Barüel Poulsen og Rune Bro Róin, og juristerne Christian T. Skakkebæk og Torben Lodberg Smed, der alle forlod DONG Energy umiddelbart efter fyringen af Anders Eldrup. Et år senere forlod ingeniør Christina Grumstrup Sørensen ligeledes DONG Energy for at slutte sig til CIP.

Offshore havvindmølleparker var på det tidspunkt en lovende teknologi, der stod over for et globalt gennembrud. En begrænsende faktor var ofte selve finansieringen. CIP-folkene udviklede en finansieringsmodel, der byggede videre på den model, de havde udviklet I DONG Energy.

CIP adskiller sig fra normale kapitalfonde ved, at projekterne er formuleret, når investorerne kommer til, dvs. deres investering målrettes allerede definerede projekter. Investeringerne samles derpå i en fond, som CIP i 2025 havde 13 af.

Det er således CIP, der udvikler projekterne fra start, hvorved selskabet fungerer som et energiselskab. Til hver fond er tilknyttet en investeringskomité bestående af nogle af fondens største investorer og en uafhængig forperson.

I DONG Energy var en forløber for denne model blevet afprøvet dels med PensionDanmarks køb af halvdelen af DONG Energys fungerende Nysted Havmøllepark, dels med PKA og PensionDanmarks køb af halvdelen af den planlagte Anholt Havmøllepark.

I DONG Energy skete frasalgene med henblik på at finansiere nye projekter, mens CIP i overvejende grad investerer udefrakommende investorers kapital i grønne energiprojekter med henblik på bedst mulige afkast, dvs. at betalingen afhænger af virksomhedens udvikling.

I efteråret 2012 indskød PensionDanmark en milliard euro i CIP’s første fond. Siden er der kommet over 180 andre investorer til, herunder en række danske pensionsselskaber.

CIP har i 2025 investeret omkring 240 milliarder kroner i en række lande, først og fremmest Vesteuropa (fx Storbritannien og Grækenland), Nordamerika og Asien (fx Indien, Taiwan og Vietnam). Investeringerne i de 13 fonde omhandler ud over havvind andre grønne projekter fx grøn brint, Power-to-X og energiinfrastruktur.

De særlig store fonde benævnes Flagshipfonde. Den første fond af den type havde en kapital på 7,5 milliard kroner og fokuserede på projekter inden for hav- og landvind, biomasse og energiinfrastruktur i Nordeuropa. Siden er flagshipfondene både vokset i forhold til den investerede kapital og geografisk område, ligesom stadig flere teknologier af den grønne omstilling er inddraget, fx sol, affald, distribution og lagring.

Den femte og foreløbig sidste flagshipfond, kaldet CI V, har en kapital på omkring 90 milliarder kroner (2025). Desuden har CIP etableret fonde inden for kategorierne energiomstilling, avanceret bioenergi, vækstmarked og grønne kreditter.

I februar 2026 blev det bekendtgjort, at CIP gennem CI V havde købt Ørsteds europæiske onshore aktiviter for 10,7 mia. kroner. Handlen inkluderede lidt over 800 MW vind-, sol- og BESS- (energilagring) projekter i Irland, Storbritanien, Tyskland og Spanien.

I 2020 købte Vestas 25% af CIP for 3,7 milliarder kroner, hvoraf 2,4 milliarder kroner bestod af en såkaldt earn-out aftale, hvor betalingen afhænger af virksomhedens udvikling.

CIP og Ørsted indgik i 2022 et partnerskab om at udvikle 5,2 gigawatt havvind i Danmark inden for den såkaldte ”åben-dør ordning”, dvs. på kommercielle vilkår og uden statstilskud. Ordningen er dog siden blevet stoppet af regeringen med henvisning til EU’s konkurrenceregler. CIP har også partnere i en række andre lande.

Globalt har CIP over 500 ansatte fordelt på hovedkvarteret i København og 14 kontorer i forskellige lande.

• klimapolitik
• energipolitik

• Copenhagen Infrastructure Partners hjemmeside