Faktaboks

Dick Schoof

Hendrikus Wilhelmus Maria Schoof

Født
8. marts 1957, Santpoort
Dick Schoof (til højre) under pressekonferencen, hvor han blev præsenteret som den kommende statsminister af Holland, 28. maj 2024.
Af /@Tweede Kamer der Staten-Generaal.
Licens: CC BY NC 4.0

Dick Schoof blev Hollands statsminister den 2. juli 2024. Før dette var han senest generalsekretær for Justits- og Sikkerhedsministeriet fra 2020 til 2024.

Han har en baggrund som embedsmand i sikkerhedstjenesten (AIVD), immigrationsstyrelsen (IND), antiterrorismestyrelsen (NCTV), politiet og justitsministeriet. Han gennemførte i 2013 en større reform i politiet, som flyttede fra Indenrigsministeriet til Justitsministeriet. I forbindelse med sit arbejde stiftede han og Geert Wilders (formand for PVV (Frihedspartiet)) bekendtskab med hinanden, fordi Wilders i årevis levede med livvagter og i skiftende sikrede boliger. Geert Wilders pegede på Dick Schoof som statsminister, da hans første kandidat, den tidligere minister og forsker Ronald Plasterk, måtte trække sig. Plasterk havde patenteret en kræftmedicin, hvor det ikke var helt klart, om det faktisk var ham, som havde opfundet det.

Dick Schoof er kendt som ambitiøs, hurtigtarbejdende og en god forhandler, men også som grænsesøgende. Han beordrede at følge personer under mistanke for terrorisme på sociale medier med falske kontoer, selvom han blev advaret om at det kunne være ulovligt. Han har ingen direkte politisk erfaring. Indtil 2021 var Schoof mere end 30 år medlem af PvdA (socialdemokratisk parti). Nu er han partiløs.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig