Moldova

Moldova er et af de vigtigste vinlande blandt de tidligere sovjetiske stater. Af /USAID Digital Development. CC BY 2.0

Faktaboks

Etymologi
Landet er navngivet efter landskabet Moldavien, som er delt mellem Moldova og nabolandet Rumænien; landskabet er igen opkaldt efter floden Moldova.
Officielt navn
Moldova, Republica Moldova
Dansk navn
Moldova
Styreform
parlamentarisk republik
Hovedstad
Chişinău
Indbyggertal
2,60 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal
33.843 km²
Indbyggere pr. km²
123 (2019)
Officielt/officielle sprog
moldovisk/rumænsk (officielt) 80,2 %, russisk 23,5 %, gagausisk 4,2 %, ukrainsk 3,9 %, bulgarsk 1,5 %, romani 0,3 %, andre 0,2 % (2014)
Religion
ortodokse kristne 90,1 %, andre kristne 2,6 %, andre 0,1 %, agnostikere (2014)
Nationaldag
uafhængighedsdagen den 27. august (1991)
Statsoverhoved
præsident Maia Sandu (siden den 24. december 2020)
Statsminister
premierminister Alexandru Munteanu (siden den 1. november 2025)
Møntfod
leu
Symbol
uroksen
Valutakode
MDL
Nationalsang
limba noastra ('vores sprog')
Engelsk navn
Moldova, Republic of Moldova
Uafhængighed
den 27. august 1991 (fra Sovjetunionen)
Befolkningssammensætning
moldovere 75,1 %, rumænere 7 %, ukrainere 6,6 %, gagausere 4,6 %, russere 4,1 %, bulgarere 1,9 %, andre 0,8 % (2014)
BNP pr. indb.
13.230 kr. (2017)
Middellevetid
mænd 66,7, kvinder 75,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI
0,711 (2018)
Indeks for levevilkår, position
107 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.
1,2 ton (2014)
Internetdomænenavn
.md
Flag
Moldova (mørkegrønt) ligger i Europa (lysegrønt).
Moldova
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0
Moldova og de omkringliggende lande.
Moldova
Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0
.
Licens: Begrænset anvendelse

Moldova er et land i det sydøstlige Europa mellem floderne Prut i vest og Dnestr (Nistru) i øst. Formelt ligger Moldovas østgrænse på den østlige side af Dnestr, men reelt er østbredden en selvstændig republik under navnet Transnistrien. Moldovas nabo mod vest er Rumænien og mod nord, øst og syd Ukraine. Området mellem Prut og Dnestr blev tidligere kaldt Bessarabien.

Moldovas historie

Moldovas historie var i middelalderen præget af beliggenheden mellem Storhertugdømmet Litauen og Kongeriget Polen samt de rumænske fyrstendømmer Valakiet og Transsylvanien. Fra 1700-tallet blev landet skiftevis domineret af Det Osmanniske Rige, af Rusland og af Det Habsburgske Rige. I 1812 erobrede Rusland hele området mellem de to floder, dvs. det område, der i dag udgør Moldova. Efter 1. Verdenskrig blev Bessarabien sluttet sammen med Rumænien. Sovjetunionen besatte regionen i 1940 og genbesatte det i 1944. Frem til 1991 udgjorde Moldova en republik i Sovjetunionen. Siden 1991 har landet været en selvstændig republik.

Geografi og klima

Moldova er med sine 33.843 km2 (inkl. Transnistrien) på størrelse med Belgien. Størstedelen af landet udgøres af et frugtbart slettelandskab med chernozem (sortjorder). I den centrale del er der lave bjerge, men det højeste punkt er 430 m over havets overflade. Den nordlige del af landet ligger på sletten omkring byen Bălţi og den sydlige del udgøres af Buceag-sletten. I midten ligger hovedstaden Chişinău.

Den naturlige vegetation er steppe og skovsteppe, men over 80 procent er landbrugsjord. De tidligere store skove forsvandt i begyndelsen af 1900-tallet, og nu er kun 8 procent af arealet skov.

Moldova har moderat fastlandsklima med lange, varme somre og korte, kolde vintre. Til stor gene for den vigtige vinavl falder meget af nedbøren i form af kraftige regn- og haglbyger.

Befolkning

Moldovas befolkning er i 2024 på 2,4 millioner indbyggere og består af etniske moldovere (75 pct.), rumænere (7 pct.), ukrainere (6,6 pct.), gagausere (et kristent, tyrkisk folk; 4,6 pct.), russere (4,1 pct.) og bulgarer (1,9 pct.). Næsten halvdelen af befolkningen lever i udlandet.

Den ortodokse kirke er den dominerende trosretning. Op mod 90 pct. af befolkningen tilhører kirken, hvor Moldovas Ortodokse Kirke under Moskva-Patriarkatet er den største og De Ortodokse Moldovere under Rumæniens Ortodokse Kirke den mindste. De øvrige trosretninger (jøder, katolikker, adventister og lutheranere) er ganske små.

Sprog

Officielt sprog er moldovisk, der er en variant af rumænsk, og som tales af flertallet af befolkningen. 15 pct. taler russisk, 3 pct. ukrainsk, 3 pct. det tyrkiske sprog gagauzisk og 2 pct. bulgarsk.

Fra 1300-tallet er der bevaret breve og dokumenter affattet på oldslavisk. I de følgende århundreder opstod en højtudviklet historieskrivning.

Samfundsforhold og økonomi

Moldova er en republik med et folkevalgt parlament og en folkevalgt præsident. Med et BNP på 18,4 mia. dollars er Moldova et af Europas fattigste lande. Til trods herfor blev det i 2022 et EU-kandidatland, og forhandlinger om optagelse i EU begyndte i slutningen af 2023. Danmark åbnede i januar 2024 en ambassade i Chişinău.

Moldovas nationalflag blev officielt indført i 1990, da man tilføjede statsvåbenet i det i 1989 genindførte rumænske flag.

Uddannelse

Skolesystemet spiller en stor rolle i opbygningen af landets selvstændighed. Fra begyndelsen af 1990'erne er uddannelse orienteret mod rumænske skoletraditioner.

Vin

Med omkring 150 millioner flasker om året er Moldova en af de vigtigste tidligere Sovjetrepublikker, hvad angår vinproduktion. Ved byen Cricova 15 km. nord for Chişinău ligger en af verdens største vinkældre. Her lagres flere millioner flasker vin.

Læs mere i Lex

Kommentarer (1)

skrev Gert Thomsen

I fakta øverst er areal angivet 32885 km2
I afsnit geografi 34000 km2
Hvad er det rigtige?

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Moldova

Kjeld Erbs
cand.scient.pol.

Det sker

Terrorangrebet den 11. september

Den 11. september i år er 25-året for terrorangrebet mod USA i 2001. Angrebet blev begyndelsen på den såkaldte krig mod terror og en ny sikkerhedspolitisk periode. 2977 mennesker mistede livet i angrebet.

Houthierne

Houthierne gør i disse dage nye erobringer i Yemen og kan overtage kontrollen med det strategisk vigtige stræde Bab al-Mandab. Houthierne, der er støttet af Iran, opstod i 1990’erne som en modstandsbevægelse mod det daværende regime i Yemen.

Prinsesse Astrid

Prinsesse Astrid af Norge er død, 94 år gammel. Hun gik bort to uger efter sin lillebror, kong Harald 5. Prinsesse Astrid var datter af kong Olav 5. og kronprinsesse Märtha af Norge.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet