Nebraska er en stat i Midtvesten i USA. Den grænser op til South Dakota i nord, Iowa og Missouri i øst, Kansas og Colorado i syd og Wyoming i vest. Hovedstaden er Lincoln, hvor der bor ca. 300.600 indbyggere, mens den største by er Omaha med ca. 489.300 indbyggere (2024).
Nebraska blev optaget i Unionen i 1867 som den 37. stat.
Guvernøren er Jim Pillen fra Det Republikanske Parti, og staten har to senatorer og tre pladser i Repræsentanternes Hus i Kongressen. Som den eneste af USA's 50 staters kongresser består Nebraskas kongres kun af ét kammer (se USA – forfatning).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.