Rudyard Kipling

Rudyard Kipling, hvis forældre tilhørte det britiske og anglo-indiske intellektuelle kunstnermiljø, blev født i Bombay (i dag Mumbai), men kom til England som seksårig for at gå i skole. Tiden på kostskolen har fået litterært udtryk i den muntre skoleroman Stalky & Co. (1899, dansk Langben & Co., 1900, fra 1903 Stilk & Co.).

Tilbage i Bombay i 1882 blev han journalist og redaktør ved lokale engelsksprogede aviser. Hans journalistiske og litterære foretagsomhed i disse år var viet til digte og noveller, som først blev udgivet i dagspressen, senere udkom i samlinger, fx Plain Tales from the Hills (1888, dansk Engelskmænd i Indien, 1891).

Heri gennemspilles i uhøjtidelig og broget naturalistisk stil hans yndlingstemaer om dagliglivets småkomedier og -tragedier, om de menige soldaters beskedne kår, om de britiske embedsmænds trofasthed over for tjenesten og om indernes liv, hvis mylder og mysterier konstant fascinerede Kipling.

Igen i England, hvor hans ry var ilet ham i forvejen og allerede havde gjort ham folkekær, vedblev han at skrive digte og noveller, men gjorde også forsøg — i første omgang uden megen succes — med at udvide de korte formater til egentlige romaner.

Blandt de levedygtige er Captains Courageous (1897, dansk Havets Helte, 1905) om en rig og forkælet drengs opvækst til det veldisciplinerede og tjenende liv blandt barske Newfoundland-fiskere, samt den noget løst strukturerede folkloristiske roman Kim (1901, dansk samme år) om hemmelig britisk agentvirksomhed i Indien.

Efter ophold i England rejste Rudyard Kipling en del, bl.a. til Sydafrika, hvor Boerkrigen rasede, før han bosatte sig permanent i Sussex. Kipling havde fra da af navnlig succes med fortællinger for børn, fx Puck of Pook's Hill (1906), hvor han med sin typiske belærende og moraliserende tone beretter om Englands fortid og traditioner.

I de to "Junglebøger" (1894-1895) om drengen Mowglis opvækst blandt junglens vilde dyr udtrykker Kipling eksplicit sin centrale trosbekendelse om "Loven", der giver det enkelte individ ret til at nyde i forhold til sin ydelse til almenvellet.

I perspektiv af Det Britiske Imperiums afvikling og to verdenskriges rædsler kan Rudyard Kiplings skepsis over for demokrati, foragt for slaphed, tro på den imperialistiske krigs berettigelse, på disciplin og på ubetinget loyalitet klinge hult.

Men for århundredskiftets Storbritannien udtrykte Rudyard Kipling som ingen anden nationens følelser, typisk fx i digtet med den nu bevingede titel "The White Man's Burden" (1899) med dets refleksioner over imperialismens ansvar: den velordnede vestlige civilisation som bolværk mod anarkiet og det fremmede.

Rudyard Kiplings litterære talent var først og fremmest bundet til novellen, men også som verskunstner var han teknisk suveræn, om end næppe original i sin beherskelse af adskillige registre: fra den kontante cockney-ballade til den drømmende og elegiske lyrik som i "The Road to Mandalay" (1892), der i Kai Friis Møllers oversættelse og til Erling Winkels melodi er indgået i den danske visetradition fremført af så forskellige kunstnere som Mogens Wieth og Kim Larsen.

Rudyard Kiplings eneste søn, John, faldt som 18-årig løjtnant i Irish Guards den 17. september 1915 i Slaget ved Loos (Nordfrankrig). Det lykkedes aldrig forældrene at lokalisere hans gravsted, hvilket forbitrede deres tilværelse og fik Kipling til at skrive mindeordene om de mange faldne unge: "If any question why we died. Tell them, because our fathers lied".

• Junglebogen
• Storbritanniens litteratur
• modtagere af Nobelprisen i litteratur
• Det Britiske Imperium
• imperialisme