Gyldenris er en slægt af buske og flerårige urter i kurvblomstfamilien. Der kendes ca. 138 arter, som især er udbredt i Nord- og Mellemamerika.
Faktaboks
- Videnskabeligt navn
-
Solidago (slægt)
Den danske art, almindelig gyldenris (Solidago virgaurea), er en urt med mange, ret små, gule kurve samlet i en topformet stand. Planten vokser på næringsfattige steder, oftest på skrænter og i grusgrave. Den er ret almindelig i det meste af Danmark og blomstrer juni-oktober.
Havestauderne canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og sildig gyldenris (Solidago gigantea) kommer begge fra Nordamerika. På grund af deres kraftige formeringsevne har de spredt sig voldsomt i naturen. De anses derfor for invasive arter, der bør bekæmpes.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.