Hamartia er et nøglebegreb i Aristoteles’ teori om det tragiske plot. Det betegner en fejl, en misforståelse eller en svaghed hos helten i en græsk tragedie. Hamartia er den udløsende årsag til den tragiske omvending (peripeti) fra lykke til ulykke.
Faktaboks
- Etymologi
-
Hamartia (ἁμαρτία) betyder på græsk fejltrin, fejlslutning, fejlbarlighed.
Den oprindelige betydning var fejlskud 'at ramme ved siden af', altså at fejle.
Ifølge Aristoteles er handlingen i de mest vellykkede tragedier koncentreret omkring karakterer, der er gode, men ikke ufejlbarlige. De rammes hverken af ulykken tilfældigt eller "på grund af slethed eller ondskab, men på grund af hamartia" (Om digtekunst, kap. 13).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.