Knoglemetabolisme, er, at skelettet er i konstant ombygning.

Frem til omkring 20-25 års alderen er skelettet i vækst, hvorefter man opnår det som betegnes peak bone mass (PBM), hvor skelettets knoglemineralindhold er størst. Fra 40-50 årsalderen mindskes skelettets indhold af knoglemineral hos både mænd og kvinder (ca. 0,5 % per år). Grundet bortfald af produktionen af østrogen hos kvinder forekommer der et accelereret knogletab i årene lige før og efter overgangsalderen (3-4 % per år).

Remodellering

Ombygningen af knoglevævet forekommer løbende livet igennem og sker i distinkte cellulære enheder, hvor balancen mellem nedbrydning (osteoklast-aktivitet) og nydannelse (osteoblast-aktivitet) af knoglevæv afgør, om knoglemassen øges, er stabil, eller mindskes. Denne proces, som kaldes remodellering, påvirkes blandt andet af hormonelle forhold, livsstilsfaktorer, ernæring og fysisk aktivitet. Remodelleringen er størst i trabekulært knoglevæv, som findes i ryghvirvler, ribben, bækken, og mindre i kortikalt knoglevæv, som findes i rørknogler.

Målbar proces

Knoglevævets metabolisme kan måles ved hjælp af knoglemarkører i serum og urin og i vævsprøver fra knoglen. Ændringer i knoglemineraltætheden kan måles ved en DXA-scanning, som bruges til diagnostik af knogleskørhed og risiko for knoglebrud.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig