prohormon

Prohormoner dannes fra preprohormoner, som igen er en kæde af aminosyrer i en bestemt rækkefølge (sekvens). Preprohormoner har en sekvens af aminosyrer, der gør det muligt at pakke dem i sekretkorn inde i cellen. Denne såkaldte signalsekvens fungerer som et flag, der fortæller cellen, at preprohormonet skal sorteres og lagres i sekretkorn i cellen. Inde i sekretkornet klipper enzymer signalpeptidet af preprohormonet, og der dannes et prohormon.

Væggen, der omgiver sekretkornet, kan smelte sammen med den ydre cellevæg, så indholdet i kornet frigives. For at det inaktive forstadium (prohormonet) skal fungere som et aktivt hormon, skal der ske endnu flere omdannelser af prohormonet. Igen er det specifikke enzymer, der genkender bestemte sekvenser af aminosyrer i prohormonet og klipper i det, så prohormonet spaltes op i fragmenter, hvor der kan være et eller flere aktive hormoner. Sekretkornet indeholder nu aktive hormoner, der er klar til at blive udskilt og transporteret med blodet til receptorer på bestemte målceller.

Fra ét prohormon kan der dannes et eller flere aktive hormoner. Fra prohormonet proopiomelanokortin dannes hormonerne melanocytstimulerende hormon (MSH), adrenokortikotropt hormon (ACTH) og β-endorfin. Fra proinsulin dannes C-peptid og insulin. Det er ikke påvist, at peptiderne, der spaltes fra ved omdannelsen af hormoner fra prohormoner, som for eksempel C-peptid ved syntesen af insulin, har nogen sikker biologisk aktivitet.

• hormoner
• hormonreceptorer