Turabdinsk er et nyaramæisk sprog, som tales af i alt ca. 650.000 jakobitiske kristne (2004) i bjergområdet Tur Abdin i det sydøstlige Tyrkiet, i Qamishli i det nordøstlige Syrien og af immigranter i bl.a. Tyskland og Sverige.

Faktaboks

Også kendt som

turoyo; på sproget selv tūrōyō ('bjergsprog'), i diasporaen ofte surayt eller suryōyō ('syrisk')

Blandt det turabdinske sprogs grammatiske kendetegn er, at det har videreudviklet de nyaramæiske demonstrative pronominer til bestemte artikler, fx u-malko 'kongen', i-malëkto 'dronningen', am-malke 'kongerne'.

Turabdinsk er siden 1880'erne blevet skrevet med syrisk skrift. Blandt immigranter skrives det også med det latinske alfabet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig