Gifthave
En gifthave er en have, der indeholder giftige, toksiske og dødelige planter.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Konceptet bag en giftplantehave har sine rødder i 1500- og 1600-tallets tradition for apotekerhaver, hvor planter blev dyrket til medicinske formål. Nogle apotekerhaver, såsom Orto botanico di Padova, havde særlige afdelinger viet til giftige planter.[1]
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]
Den mest berømte giftplantehave findes i Alnwick Garden ved Alnwick Castlei Northumberland, England, og besøges hvert år af hundredtusinder af mennesker. Haven blev grundlagt i 2005 af Jane Percy, hertuginde af Northumberland og rummer mere end 100 giftige plantearter. Den har til formål at oplyse offentligheden om forskellige planters egenskaber og virkninger.[1][2][3] Ud over den brede offentlighed har haven også tiltrukket interesse fra krimiforfattere og politimyndigheder.[2]
Torre Abbey i Devon har en gifthave med giftige planter, der omtales i romaner af Agatha Christie.[4] En anden gifthave ligger i haverne ved Blarney Castle i Irland.[5][6] Gifthaver er også blevet anlagt af private haveejere.[1][7][8]
Cornell University havde tidligere en gifthave, som blev anlagt af botanikeren Walter Conrad Muenscher i 1958 og anvendt i undervisningen af veterinærstuderende.[9] University of Illinois Urbana-Champaign og University of California, Davis vedligeholder i dag gifthaver til brug i veterinær uddannelse.[10][11]
Arter
[redigér | rediger kildetekst]Giftplantehaver kan indeholde planter som:
- Brugmansia[1]
- Cannabis[1]
- Kristpalme[1][7][12]
- Laurbærkirsebær[12]
- Coca[13]
- Datura[7]
- Fingerbøl[1][7]
- Gympie-gympie[1]
- Nyserod[1][12]
- Plettet skarntyde[1][7]
- Bulmeurt[1]
- Bjørneklo[1]
- Khat[12]
- Guldregn[12]
- Gråbynke[1]
- Natskyggeplanter[1]
- Oleander[7]
- Opiumvalmue[12]
- Rhododendron[12]
- Selvmordstræ[7]
- Stormhat[1][7][12]
- Malurt[1]
- Taks[9][12]
I fiktionen
[redigér | rediger kildetekst]Giftplantehaver optræder i skønlitterære værker som Rappaccini's Daughter af Nathaniel Hawthorne og The Turn of the Key af Ruth Ware.[14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Gibson, Prudence (31. oktober 2024). "Friday essay: cure or kill? The deadly serious world of poison gardens – and why I planted my own". The Conversation. Arkiveret fra originalen 1. november 2024. Hentet 14. maj 2026.
- 1 2 Lamont, Tom (20. oktober 2025). "What it takes to tend the world's deadliest garden". National Geographic. Hentet 14. maj 2026.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Silberner, Joanne (27. april 2017). "Welcome To The Poison Garden: Medicine's Medieval Roots". NPR (engelsk). Arkiveret fra originalen 18. januar 2026. Hentet 14. maj 2026.
- ↑ Wilson, Matthew (3. april 2015). "A poison garden and the plants used by Agatha Christie's villains". Financial Times. Hentet 22. maj 2026.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ "The beauty and danger of Blarney Castle's Poison Garden". IrishCentral.com. 2026-01-06. Arkiveret fra originalen 29. januar 2026. Hentet 14. maj 2026.
- ↑ Minor, Mary Lee (14. januar 2021). "Over the Garden Fence: Strolling along a path of poisons". Bucyrus Telegraph-Forum. Arkiveret fra originalen 26. marts 2023. Hentet 22. maj 2026.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 Wadler, Joyce (20. maj 2009). "Warning: Paralysis May Result". The New York Times. Arkiveret fra originalen 7. april 2022. Hentet 14. maj 2026.
- ↑ "Pretty Poison: Plants to Die For". CBS News. 2. august 2009. Arkiveret fra originalen 23. december 2013. Hentet 22. maj 2026.
- 1 2 Hendrickson, Robert (21. juli 1968). "A Place Where Deadly Plants Grow". The New York Times. Hentet 14. maj 2026.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ "Poisonous Plant Garden". University of Illinois Urbana-Champaign. Arkiveret fra originalen 8. november 2025. Hentet 22. maj 2026.
- ↑ "Center for Companion Animal Health (CCAH) - UCD Toxic Plant Garden". University of California, Davis. Arkiveret fra originalen 10. september 2025. Hentet 22. maj 2025.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Griffiths, Chris (5. august 2022). "The UK's deadliest garden". BBC (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 2. marts 2026. Hentet 14. maj 2026.
- ↑ Geiling, Natasha (22. september 2014). "Step Inside the World's Most Dangerous Garden (If You Dare)". Smithsonian. Arkiveret fra originalen 30. januar 2026. Hentet 14. maj 2026.
- ↑ Iversen, Chelsea (6. december 2024). "Poison Gardens in Fiction". CrimeReads. Arkiveret fra originalen 10. august 2025. Hentet 14. maj 2026.