Michael Woodford
 Michael Woodford | |
|---|---|
| Født | 1955  Chicopee, Massachusetts, USA |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Yale Law School, University of Chicago, Massachusetts Institute of Technology (til 1983) |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1991), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom |
| Fagområde | Makroøkonomi |
| Arbejdsgiver | University of Chicago, Princeton Universitet, Columbia University |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Deutsche Bank Prize in Financial Economics (2007), Guggenheim-Stipendium (1998), MacArthur Fellowship, Sveriges Riksbanks pris i økonomi (2026), Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i økonomi 2026 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Michael Dean Woodford (født 1955 i Chicopee i Massachusetts i USA)[1] er en amerikansk økonom, der er professor ved Columbia University i USA. Woodford betragtes som en af foregangsmændene indenfor den nykeynesianske økonomiske forskning.[2]
I 2026 modtog Woodford Nobelprisen i økonomi sammen med Robert Hall for deres bidrag til at skabe et mikroøkonomisk grundlag for makroøkonomisk stabilisering.[1] Deres forskning var med til at skabe et paradigmeskift indenfor økonomisk forskning i form af nykeynesiansk økonomi, der i dag anvendes af centralbanker og finansministre verden over[3] og har gjort det muligt at håndtere større økonomiske kriser langt mere effektivt end tidligere.[4]
Uddannelse og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Woodford blev bachelor i økonomi ved University of Chicago i 1977 og Ph.D. ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i 1983. Han var siden adjunkt ved Columbia University 1984-1986, adjunkt og derefter først lektor og fra 1995 professor ved University of Chicago. 1995-2004 var han professor ved Princeton University, og siden 2004 har han været John Bates Clark Professor ved Columbia University i New York.[5]
Forskning
[redigér | rediger kildetekst]Woodfords forskning har blandt andet omhandlet såkaldte solpletligevægte [6] og ufuldkommen konkurrence.[7] Senere kastede han sig over arbejdet med makroøkonomiske modeller med prisstivhed. Sammen med Julio Rotemberg opstillede han en af de første makroøkonomiske modeller med et udtrykkeligt mikroøkonomisk grundlag.[8] Siden har han anvendt denne tankegang til at undersøge en række forskellige emner indenfor pengepolitik, blandt andet den fiskale teori om prisniveauet,[9] pengepolitikkens virkemåde, når forbrugerne bruger færre kontanter,[10] og regler for inflationsmål.[11]
Meget af Woodfords nyeste forskning i tiden op til Nobelprisen omhandlede implikationerne af begrænset rationalitet og betydningen af afvigelser fra rationelle forventninger for penge- og finanspolitik.[12][13][14]
I 2003 offentliggjorde Woodford bogen Interest and Prices: Foundations of a Theory of Monetary Policy, der opsummerede hans og andre forskeres resultater og opstillede en fuldkommen nykeynesiansk makroøkonomisk model med blot tre ligninger. Modellen blev prototypen for alle senere nykeynesianske modeller. Den gav et svar på spørgsmål som: Hvad sker der med inflation og BNP, hvis man sænker renten i økonomien? Hvor meget skal en centralbank sænke renten for at stabilisere inflationsniveauet i en bestemt situation? En af de afgørende nye ting i Woodfords model var dens forklaring af, hvad renten betød for det private forbrug. Her inddrog han sin senere kollega som Nobelprismodtager, Robert Halls tankegang om, at husholdningernes forbrug afhænger af forbrugernes forventninger til deres fremtidige indkomst. I Woodfords model vil desuden også renten påvirke forbrugernes adfærd.[4]
Kombinationen af enkelheden i Woodfords model og dens gode evne til at give realistiske forudsigelser gjorde, at modellen hurtigt blev populær blandt beslutningstagere i centralbanker og økonomiske ministerier. Ifølge Nobelkomiteen har Woodfords og Halls forskning gjort det muligt at håndtere større økonomiske kriser langt mere effektivt end tidligere. Blandt andet har den været vigtig for den økonomiske politik under COVID 19-pandemien og energikriserne i 2020'erne.[4]
Woodford indførte også begrebet "output gap", som betegner forskellen mellem det output (produktion), der fremstilles i økonomien på det pågældende tidspunkt, og det strukturelle output, som er det niveau, der ville være blevet fremstillet, hvis økonomien havde befundet sig i en konjunkturneutral situation.[4]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Michael Woodford Facts. Opslag på nobelprize.org 12. oktober 2026.
- ↑ "Interview with Michael Woodford | Federal Reserve Bank of Minneapolis". www.minneapolisfed.org (engelsk). 16. september 2014.
- ↑ Microfoundations deliver macro insights. Pressemeddelelese fra Nobelstiftelsen 12. oktober 2026.
- 1 2 3 4 "Popular information about the 2026 economic sciences prize". NobelPrize.org. 12. oktober 2026.
- ↑ Curriculum Vitae MICHAEL WOODFORD August 2026. Columbia Universitys webside, besøgt 12. oktober 2026.
- ↑ Woodford, Michael (1990). "Learning to believe in sunspots". Econometrica. 58 (2): 287-307. doi:10.2307/2938205. JSTOR 2938205.
- ↑ Rotemberg, Julio; Woodford, Michael (1995). "Dynamic general equilibrium models with imperfectly competitive product markets". I Cooley, Thomas (red.). Frontiers of Business Cycle Research. Princeton University Press. ISBN 0-691-04323-X.
- ↑ Rotemberg, Julio J.; Woodford, Michael (1997). "An optimization-based econometric framework for the evaluation of monetary policy" (PDF). NBER Macroeconomics Annual. 12: 297-346. doi:10.1086/654340. JSTOR 3585236. S2CID 154438345.
- ↑ Woodford, Michael (2001). "Fiscal requirements for price stability" (PDF). Journal of Money, Credit, and Banking. 33 (3): 669-728. doi:10.2307/2673890. JSTOR 2673890. S2CID 2836780.
- ↑ Woodford, Michael (1998). "Doing without money: controlling inflation in a post-monetary world" (PDF). Review of Economic Dynamics. 1 (1): 173-219. doi:10.1006/redy.1997.0006. S2CID 15413387.
- ↑ Giannoni, Marc P.; Woodford, Michael (2005). "Optimal inflation targeting rules". I Bernanke, Ben; Woodford, Michael (red.). The Inflation-Targeting Debate. Chicago: University of Chicago Press. s. 93–172. ISBN 0-226-04472-6.
- ↑ Woodford, Michael (2013). "Macroeconomic Analysis without the Rational Expectations Hypothesis". Annual Review of Economics. 5 (1): 303-346.
- ↑ Woodford, Michael (2020). "Modeling Imprecision in Perception, Valuation, and Choice". Annual Review of Economics. 12 (1): 571-601.
- ↑ Woodford, Michael; Xie, Yinxi (2022). "Fiscal and monetary stabilization policy at the zero lower bound: Consequences of limited foresight". Journal of Monetary Economics. 125: 18-35.