En lystfisker prøver lykken i Río Salado kort før dens udløb ved Buenos Aires i Argentina.

Salado er navnet på flere floder i Nord- og Sydamerika.

Faktaboks

Også kendt som

Río Salado

Río Salado del Norte er biflod til Paraná i det nordlige Argentina; den løber 2.000 km fra Andesbjergene til Santa Fé.

Længere mod syd løber en anden Río Salado tværs over Pampas og udmunder i Atlanterhavet syd for Buenos Aires. Den udspringer i kun 40 meters højde og er en moden flod med tætte slyngninger. Frem til år 1800 dannede den grænse mellem den spanske kolonisering og områder, som var beboet af den oprindelige befolkning.

En tredje Río Salado i det nordlige Mexico er biflod til Río Grande del Norte; den 450 km lange flod er opdæmmet ved Don Martín.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig