En eng er et lysåbent ofte urterigt økosystem på fugtig jordbund. I Danmark er det en kulturbetinget naturtype, som er afhængig af pleje for at undgå tilgroning. Enge er historisk set opstået ved længere tids brug af høslæt og græsning på naturligt vandlidende arealer. Enge findes ofte langs søer og vandløb. Enge kan være meget artsrige og mange sjældne karplanter forekommer på dem. Karakteristiske urter som forekommer på enge, er for eksempel engkabbeleje (Caltha palustris), engkarse (Cardamine pratensis), trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) samt flere orkidéarter.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet eng stammer fra det norrøne ord eng, som er i slægt med det tyske Anger ’grønning’ eller ’fælled’ og det græske ord ankos, der betyder ’dal’.
Det er alene anvendelsen, der holder engenes vegetation lav. Efter ophørt brug gror de til med træer som birk, rødel og pil eller med høje stauder. Enge med høslæt favoriserer tidligt blomstrende planter, hvis frugtudvikling er færdig, når høet slås. Derved er den typiske, tidligtblomstrende engflora opstået. Før i tiden var høenge hovedgrundlaget for husdyrenes vinterfodring. Nu er høproduktion i naturlige enge næsten ophørt, mens afgræsning endnu spiller en vis rolle. På græssede enge er der ofte en afvekslende flora med mjødurt, løvefod og måske gøgeurter. Et flertal af alle enge er afvandede og dyrkede med korn eller foderafgrøder som græs til græspiller. I opdyrkede, stærkt gødede enge findes kun en triviel flora og et yderst sparsomt dyreliv.
Kultiverede enge på tørvebund synker sammen efter nogle års forløb som følge af tørvens iltning. Så må først dyrkning og siden græsning opgives på grund af for højt grundvandsspejl. Også opgivne kulturenge gror til med træer. Våde enge med tørvebund nedbryder nitrat, der siver ind fra markerne. Det omdannes til luftformigt kvælstof i den iltfrie, vandmættede bund, idet visse bakterier udnytter nitrat som iltningsmiddel. Måling i dansk eng har vist, at én hektar eng kan nedbryde 500-800 kg nitratkvælstof pr. år. Den slags enge virker som rensningsanlæg ved at fjerne de 20 kg nitratkvælstof, der årligt afgives fra en hektar dyrket jord. Derfor er det vigtigt at opretholde udyrkede bræmmer eng af en vis bredde for at undgå kvælstofudsivning til vandløb og søer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.