Wikipedia:Ukens danske artikkel/2026
- Uke 1
Den danske modstandsbevægelse var dels et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, dels et militært koordineret modsvar, inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri og jernbaner samt likvidering af stikkere.
Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke kontrollen af nogen områder fra tyskerne. Alligevel var den med til at præge indtrykket af besættelsen. Blandt de største bedrifter var redningsaktionen for de danske jøder til Sverige, en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af Nazi-Tyskland. Resultatet var, at langt størsteparten af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen.
De største modstandsgrupper var Holger Danske, Ringen og BOPA. I Sverige samledes Den Danske Brigade, der kom i aktion i maj 1945 i forbindelse med befrielsen. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 2
Dannevirke er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, ca. 40 km syd for den dansk-tyske grænse. Den langstrakte jordvold blev bygget tværs over den jyske halvøs smalleste sted i 400-500 e.v.t. og derefter flere gange udbygget og ændret i forløb indtil 1200-tallet. Den blev sidste gang brugt som forsvarsværk under den anden slesvigske krig i 1864.
Dannevirke ligger 15-20 km nord for det danske riges gamle sydgrænse ved Ejderen, og kombinationen af volde, grave, mure og en søspærring udgjorde sammen med vådområder et dansk forsvar mod skiftende fjender (saksere, frankere, det tysk-romerske rige og vendiske obotritter) op til omkring år 1300.
Dannevirke regnes for Nordens største fortidsminde. Resterne af Dannevirke blev naturfredet i 1950 og i 1958 blev volden fredet som fortidsminde. 2018 blev Dannevirke sammen med Hedeby anerkendt som UNESCO-verdenskulturarv. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 3
Knud den Store (ca. 995 - 1035) var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Knud var søn af Svend Tveskæg. Som dansk prins vandt han tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028.
Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans far før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt de norrøne gælere. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 4
Industrialiseringen i Danmark foregik over cirka 150 år fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet og toppede i perioden cirka 1850 til 1920. Kendetegnet ved denne periode er, at virksomhederne begyndte at bruge maskiner for at forøge produktiviteten, og at elektrificeringen også bredte sig over Danmark.
Ved industri forstås anvendelsen af "mekaniske" kraftkilder ved fremstillings- og forædlingsprocessen, og ved industrialisering forstås således overgangen til anvendelse af damp, gas, olie og elektricitet som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at fremstillings- og forædlingsvirksomhederne blev frigjort fra deres tidligere stedbinding til vand og vind.
En forudsætning for industrialiseringen var en mere liberal lovgivning i 1850'erne med fx høkerloven og næringsloven samt forbedring af trafikforholdene med blandt andet etableringen af jernbaner. Dertil kom gennembruddet af de industrielle kraftkilder i købstæderne. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 5
Svend Tveskæg (963-1014) var konge af Danmark cirka 985/86–1014 og konge af England 1013–1014. Han hævdede også overherredømme over Norge 1000–1014, men mest af navn, da Norge stort set styrede sig selv.
Han var søn af Harald Blåtand og blev konge af Danmark efter at have gjort oprør mod sin far, der blev fordrevet. Han er i sagaerne beskrevet som Danmarks store vikingekonge. Det hævdes blandt andet, at han var med til at lokke den norske konge Olav Tryggvason i en fælde og dræbe ham i raseri over, at kong Olav havde været i seng med hans søster Thyra Haraldsdatter. Senere erobrede han England, men kort efter at han var blevet valgt som engelsk konge, døde han og blev efterfulgt som dansk konge af sin søn Harald 2., mens Ethelred 2. den Rådvilde, som Svend havde erobret England fra, igen blev engelsk konge. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 6
Anders Matthesen (født 1975), også kendt under kunstnernavnet Anden, er en dansk standup-komiker, skuespiller, rapper, sangskriver, forfatter og filminstruktør.
Matthesen begyndte som tolvårig at rappe, hvor han gik under kunstnernavnet DJ And. Han debuterede som standupkomiker i 1993, hvor han fik en andenplads ved Danmarksmesterskaberne i stand-up. Han medvirkede efterfølgende i tv-programmer som Darios Joint, Andarki og Andensortering. I 1997 begyndte han sammen med Bossy Bo at lave børneradio på DR. I 2003 blev Jul på Vesterbro filmatiseret som tv-julekalender, og i 2004 blev Terkel i knibe filmatiseret som animationsfilm.
Matthesen debuterede som filmskuespiller i 2006 i dramaet Rene hjerter, mens han i 2009 debuterede som instruktør med filmen Sorte kugler, hvor han også spillede hovedrollen. I 2016 skrev han sin første bog Ternet Ninja, som to år efter blev filmatiseret, og siden har fået to opfølgere. De tre animationsfilm har været blandt de mest sete danske film.
For sine præstationer indenfor standup og film- og tv-produktion har han modtaget flere priser og nomineringer, og han har som den eneste vundet titlen Zulu Comedy Gallas pris "Årets komiker" tre gange (2009, 2013, 2019). ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 7
Københavns Frugtauktioner var en førende dansk engrosvirksomhed og auktionshus, der importerede sydfrugter og grøntsager samt forestod deres videresalg og distribution ved offentlig auktion.
Virksomheden blev grundlagt i 1908 af storkøbmand Artom Rand efter forbillede fra de store udenlandske frugtauktioner i London og Hamborg. Det nye salgsformat revolutionerede handelen med udenlandsk frugt i Danmark. Ved at samle større partier oversøisk og sydlandsk frugt til auktionssalg i København skabtes et nyt, åbent marked, der hurtigt tiltrak opkøbere fra hele Skandinavien, Baltikum, Polen og Tyskland.
Fra 1908 til 1958 blev frugtauktionerne afholdt på Grønttorvet (nu Israels Plads) i Indre By, hvor torvehallerne holder til i dag, samt i Handels- og Kontoristforeningens store sal på Bispetorvet. Herefter rykkede auktionspladsen til Valby.
I 1978 blev den samlede aktiekapital i virksomheden opkøbt af Th. Olesen Import A/S. Dermed fusionerede de to største danske frugtimportører.. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 8
Suspekt er en dansk rapgruppe, som består af de tre medlemmer Bai-D (Andreas Bai Duelund), Orgi-E (Emil Simonsen) og Rune Rask, som alle er opvokset i Albertslund. Gruppen er et af de bedst kendte navne i dansk hiphop og har modtaget positive anmeldelser, specielt for deres album Prima Nocte (2007), Elektra (2011), V (2014), 100% Jesus (2017) og Sindssyge ting (2020). Blandt deres mest kendte numre er "Sut den op fra slap", "Klaus Pagh", "Kinky fætter" og "Proletar".
Stilmæssigt laver Suspekt rap med en hård, kontant stil i både musik og tekster. Deres stil er blevet betegnet som horrorcore. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 9
Den globale opvarmning er betegnelsen for den ændring i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser. Der er mange videnskabelige observationer, der viser, at klimaet (eller ‘’klimasystemet’’) bliver varmere. Mange af de observerede ændringer siden 1950'erne har ikke fortilfælde i tidligere temperaturmålinger, som går tilbage til midten af 1800-tallet eller i klimaproxy-data (afledt af blandt andet årringe, sedimenter og iskerneboringer), som går tusindvis af år tilbage.
Der er stor enighed blandt forskere om, at det er "ekstremt sandsynligt", at menneskeskabt påvirkning er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af 1900-tallet.
Forventede konsekvenser af global opvarmning er øgede temperaturer, havstigninger, ændring af nedbørsmønstre og ørkenspredning i de subtropiske klimabælter. Opvarmningen forventes at være større over land end over hav og størst i Arktis med reduktion af gletsjere, permafrost og havis til følge. Andre forandringer kan blive hyppigere forekommende ekstremt vejr (f.eks. hedebølger, tørke, skybrud med oversvømmelser og kraftige snefald), forsuring af havene og faldende biodiversitet. Alvorlige konsekvenser for mennesker og samfund er faldende forsyningssikkerhed af fødevarer på grund af svigtende høst samt affolkning af beboede områder ved stigende vandstand. Klimasystemet har stor "træghed", og drivhusgasser vil forblive i atmosfæren i lang tid. Derfor vil mange af disse konsekvenser ikke blot eksistere i flere årtier eller århundreder, men i flere tusinde år.
Mulige tiltag imod global opvarmning er reduktion i udledning af drivhusgasser og geoengineering. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 10
Fotografi er en teknik, praksis og kunstart, som skaber billeder ved hjælp af opfanget lys, i dag mest elektronisk ved hjælp af en billedsensor eller tidligere kemisk ved hjælp af et lysfølsomt materiale såsom fotografisk film. Fotografi anvendes inden for videnskab, fremstillingsvirksomhed og erhvervsliv, såvel som mere direkte i kunst, film- og videoproduktion, samt til rekreative formål, hobby og massekommunikation
Typisk bruges en linse til at fokusere lyset, der reflekteres eller udsendes fra det motiv, man ønsker at afbilde, hvorved der dannes et billede af motivet på den lysfølsomme overflade inde i et kamera under en tidsbestemt eksponering. I en elektronisk billedsensor frembringes en elektrisk ladning ved hver pixel på billedsensoren, som behandles elektronisk og lagres i en digital billedfil, til efterfølgende visning eller behandling.
Før fremkomsten af digital fotografering brugte man film med kemisk emulsion, der efterfølgende skulle fremkaldes for at danne negativer eller projicerbare dias, og negativer skulle printes som positive billeder, normalt i forstørret form. Dette blev typisk gjort af fotografiske laboratorier, men mange amatørfotografer og fotokunstnere gjorde det selv. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 11
Lofotenfiskeriets historie fra omkring år 1000 har spillet en vigtig rolle for norsk økonomi og har været Norges største eksporterhverv. Først blev fisken videreforædlet som tørfisk. Senere, i begyndelsen af 1700-tallet, blev tørring og saltning til klipfisk mere almindelig.
Lofotenfiskeriet foregår i vintermånederne fra januar til april. På denne årstid er vejret meget skiftende, og fiskerne har derfor altid været udsatte for forlis og ulykker. Efter 2. verdenskrig blev filetfabrikker med eksportprodukter som fersk fisk og frossen fisk oprettet, men også i nyere tid forædles store mængder af fangsten til tørfisk og klipfisk.
I løbet af 1700-tallet blev det indført nye fiskeredskaber som fiskeline og fiskegarn. Dette var mere effektive redskaber end håndsnøre. Stadige forbedringer i løbet af 1800-tallet øgede fangsterne, men betød også, at flere fiskere deltog. Dermed blev reguleringer og kontroller fra myndighedernes side nødvendige for at undgå konflikter. Til trods for forsøg på at indføre mere industrielle fiskemetoder og større både har lofotenfiskeriet hele tiden stort set været drevet med mindre både. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 12
Hvalsey Kirke er ruinen af en gammel nordbokirke, som ligger ved den forladte boplads Thjodhildarstadir ved Hvalseyjarfjorden (Qaqortukulooq) på Grønland.
Kirken blev opført meget tæt på år 1300. I Flatøbogen, som er nedskrevet cirka 1390 på Island står Hvalsey Kirke opført som nummer 11 af 12 kirker i Austurbygd. Kirkeruinen er den bedst bevarede bygning fra nordboerperioden, og den er særdeles godt bygget af kvadersten, hvilket er grunden til, at der endnu er noget bevaret.
Stenene er omhyggeligt lagt og tilpasset hinanden. Der er også brugt mørtel, men det vides ikke, om det er brugt mellem stenene eller kun til puds på væggenes yderside. Mørtelen var lavet af knuste skaller, så kirken har været hvid, da den blev bygget. Qaqortoq betyder "det hvide sted", og navnet kan muligvis henføre til kirken, der som den dominerende bygning har givet navn til byen ved fjordsystemets munding, hvor Erik den Rødes gård, Brattahlíð, biskopsædet Gardar og kirken selv var beliggende.
Der er foretaget en restaurering af kirken, hvor der ikke er gjort forsøg på genopbygning, men udelukkende sikring af den mod yderligere forfald. Grønland forsøger at få kirken optaget på UNESCO's Verdensarvsliste. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 13
Grønlandsk selvstændighed er et politisk ønske om at gøre Grønland til en selvstændig stat med fuld suverænitet. På nuværende tidspunkt er landet en del af det Danske Rigsfællesskab, hvori det har en vis autonomi. Landet har i flere årtier befundet sig i en proces imod større selvstændighed, men har indtil videre ikke tilstrækkelig økonomisk styrke til at kunne opretholde sin nuværende levestandard på egen hånd, idet landet pr. 2024 modtager omkring 40 % af den offentlige sektors indtægter fra Danmark.
Ved en selvstændighed må det antages, at alle eller næsten alle ansvarsområder skal hjemtages til Grønland. Grønland har siden 1979 overtaget ansvaret for en række områder, blandt andet skoler og sundhedsvæsenet. Der er dog stadig 37 områder som Danmark styrer, blandt andet udenrigspolitik, højesteret og havmiljø.
Spørgsmålet om Grønlands fremtid er blevet mere påtrængende i begyndelsen af 2025, hvor den amerikanske præsident Donald Trump har givet udtryk for, at USA skal kontrollere og eje Grønland. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 14
En nøgleharpe er et strygeinstrument, der betjenes med en bue, og hvis strenge afkortes ved tangenter (nøgler). I sin moderne form stammer nøgleharpen primært fra Sverige. Den ligner i udseende en violin, men er større. Når en tangent trykkes ned, presses anslaget mod den tilsvarende streng, omtrent som et bånd, og forkorter strengens svingende længde til dette punkt, hvilket ændrer strengens tonehøjde.
Instrumentets oprindelse er ukendt. Mange tidlige historiske afbildninger af instrumentet findes i Sverige, hvor den tidligste sandsynlige fremstilling findes på et relief på en kirkebue/portal fra 1300-tallet. I 1600-tallet blev nøgleharpen et populært folkeinstrument i Uppland. Dette førte siden til, at instrumentet blev udbredt og populariseret i resten af landet i de følgende århundreder. I 1800-tallet var den blevet et "fornemt" instrument, som blev spillet ved koncerter i Stockholm, og i begyndelsen af 1900-tallet var den blevet et arketypisk instrument i svensk folkemusik. I dag betragtes den af mange som Sveriges egentlige nationale instrument. Den ældste bevarede nøgleharpe er dateret til 1526 og indgår i Zornsamlingerne i Mora.
Ud over Sverige findes tidlige afbildninger af nøgleharper også i Danmark, Tyskland og Italien. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 15
Valdemar Sejr (1170-1241) var konge af Danmark 1202–1241. Han var søn af Valdemar den Store og efterfulgte sin bror Knud 6., der døde barnløs.
Den danske ekspansion, som Valdemar den Store havde påbegyndt, blev videreført under sønnerne Knud og Valdemar. Først indtog Valdemar Sejr Holsten; siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Tilnavnet "Sejr" fik han, fordi han var en af de store erobrere i Danmarkshistorien, der sikrede sig store områder ved Østersøen som Pommern og Estland.
De mange krige var medvirkende til økonomisk nedgang, og for at bøde på dette fik Valdemar sat gang i arbejdet med at udarbejde en jordebog over Kronens gods og en skatteliste for hele riget.
Inden sin død fik Valdemar lagt fundamentet for splittelsen af riget igen, idet han gav dele af det som len til sønner og andre familiemedlemmer, der under efterfølgeren, Erik Plovpenning, medførte en række borgerkrige. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 16
Lensgreve er en arvelig adelstitel i Danmark, og tidligere i Norge, indført af kong Christian 5. i 1671 under enevælden. Titlen er en praktisk betegnelse for de grever, der var lensbesiddere af grevskaber, indtil disse blev afviklet ved lensafløsningen (1919). Grevskaberne udgjorde store godskomplekser, såkaldte majorater, som kongen ophøjede til len med særlige privilegier og båndlagt arv (fideikommis). Titlen arvedes udelt efter førstefødselsret, i modsætning til øvrige grevetitler der kunne føres af flere linjer, og lensgreven ansås derfor som slægtens overhoved.
Titlen er den højeste rang i den danske adel. Pr. 2025 er der i alt 13 nulevende lensgrever. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 17
Folketingsvalg er valg til Kongeriget Danmarks parlament Folketinget. Der vælges 179 medlemmer for op til 4 år, heraf 2 i Grønland og 2 på Færøerne.
Det første folketingsvalg fandt sted 4. december 1849 efter udstedelsen af Grundloven samme år. I den forbindelse blev der oprettet parlamentet Rigsdagen bestående af andetkammeret Folketinget og førstekammer Landstinget med hver deres valgregler. Med grundloven af 1953 gik man over til etkammersystem, hvilket betød, at Landstinget blev sløjfet, og at Folketinget derefter var og er Kongeriget Danmarks parlament.
De 175 af Folketingets mandater fordeles ud fra de danske vælgeres stemmer ved proportional repræsentation: 135 kredsmandater i ti storkredse fordeles ved hjælp af D'Hondts metode, og 40 tillægsmandater udligner resultatet, så mandaterne samlet set er fordelt efter den største brøks metode. Seneste folketingsvalg fandt sted 24. marts 2026. Ved dette valg stillede 12 partier op, heraf 11, der allerede var repræsenteret i Folketinget. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 18
Skotsk whisky er maltwhisky eller grainwhisky eller en blanding af de to.
Den første kendte skriftlige omtale af skotsk whisky findes i Exchequer Rolls of Scotland fra 1494. Al skotsk whisky blev oprindeligt fremstillet af maltet byg. Kommercielle destillerier begyndte i slutningen af 1700-tallet at introducere whisky fremstillet af hvede og rug. I maj 2024 var der 151 whisky-destillerier i drift i Skotland, hvilket gør skotsk whisky til en af de mest anerkendte geografiske betegnelser på verdensplan.
Ordet whisky stammer fra det gæliske uisge beatha eller usquebaugh, "livets vand" (et oversættelseslån af middelalderlatin aqua vitae). ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 19
Folketinget er Danmarks parlamentariske kammer. Det har sæde på Christiansborg i København.
Folketinget består af 179 medlemmer, der vælges for maksimalt fire år. Heraf vælges de 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Det er statsministerens ansvar at udskrive valg, inden valgperioden udløber. Han eller hun behøver dog ikke at vente til de fire år er ved at være gået, men kan godt udskrive valg på et tidligere tidspunkt.
Folketingsvalgen er hemmelige og frie. Valgmåden er forholdstalsvalg efter største brøks metode. Denne valgmåde sikrer en ligelig repræsentation af de partipræferencer, vælgerne har udtrykt ved deres stemmeafgivning. Ved fordelingen af mandater til valgkredsene tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og areal.
Valgret til Folketinget har man som hovedregel, hvis man er dansk statsborger, bor i Danmark og er fyldt 18 år. For at være valgbar til Folketinget må man endvidere ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 20
«Nederlandske Ordsprog» (Nederlandse Spreekwoorden) er et oliemaleri fra 1559 af Pieter Bruegel den Ældre, som viser en mængde scener, hvor mennesker, men også dyr og genstande illustrerer en lang række hollandske ordsprog og talemåder. Der kan identificeres hele 80 af slagsen.
Et gennemgående tema i maleriet er menneskelivets absurditet og menneskenes ondskab og tåbelighed. Originaltitlen Den blå Kappe eller Verdens Dårskab viser, at Bruegels hensigt med maleriet ikke blot var at illustrere ordsprog, men også menneskelige tåbeligheder. Mange af personerne på billedet har udtryksløse ansigter, noget som Bruegel brugte, når han skulle afbilde fjolser.
Sønnen, Pieter Brueghel den Yngre, specialiserede sig i at lave kopier af sin fars billede, og fra hans hånd kendes mindst 16 kopier af «Nederlandske Ordsprog». Disse malerier viser ikke altid de samme ordsprog, foruden at der også er andre mindre forskelle. Berlin-versionen fra 1559 anses som den bedste af versionerne. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 21
Wales er et af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Den walisiske nationalidentitet opstod blandt britere efter enden på romersk herredømme i Storbritannien i 400-tallet, og Wales bliver betragtet som en af de moderne keltiske nationer. Llywelyn ap Gruffudds død i 1282 markerede fuldendelsen av Edward 1. af Englands erobring af Wales. Særlig walisisk politik blev udviklet i 1800-tallet.
Ved begyndelsen af den industrielle revolution ændrede udviklingen af minedrift og metallurgi-industri landet fra at være et landbrugssamfund til et industrisamfund; udvindingen af kul i South Wales Coalfields skabte en stor ekspansion i Wales' befolkningstal.
Wales deler en stor del af sin politiske og sociale historie med resten af Storbritannien, og størstedelen af befolkningen i de fleste områder taler engelsk som modersmål, men landet har bibeholdt sin særlige kulturelle identitet. Både walisisk og engelsk er officielle sprog. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 22
Nytårsrevolten 1860 var en række voldsomme uroligheder, demonstrationer og gadekonfrontationer mellem folkemængder og ordensmagten, fortrinsvis i København omkring årsskiftet 1859–60 og i de følgende uger i januar. Demonstrationerne var indledningsvist rettet mod regeringen Rotwitt, men vreden blev hurtigt kanaliseret mod politimyndigheden i takt med politiets tiltagende vilkårlige og voldsparate magtanvendelse.
Begivenhederne udsprang af den politiske krise i slutningen af 1859, samt med rygter og agitation i hovedstaden efter Frederiksborg Slots brand den 17. december 1859. Under optøjerne blev der blandt andet begået hærværk mod tre ministres privatboliger, forsøgt brandstiftelse af Christiansborg, udkæmpet adskillige gadekampe i store dele af Københavns Indre By og alle broadgange til Slotsholmen blev i en periode afspærret. Tilstandene lignede i begyndelsen de franske revolutioner, og regeringen måtte indsætte både Livgarden og Gardehusarregimentet som "systematisk ryddede gaderne". Ved en brutal magtanvendelse, heriblandt med brug af stokke, lykkedes det ordensmagten at kvæle oprørsstemningen.
Hændelserne anses for "de værste uroligheder i København i hele det 19. århundrede" og beskrives som de voldsomste gadekampe i mands minde med udbredt "borgerkrigslignende tilstande". Urolighedernes mest varige betydning lå i det omfattende efterspil, hvor optøjerne blev udgangspunkt for en principiel konflikt om politiets magtanvendelse, klageadgang og organisering. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 23
Stevnsfortet er et dansk tidligere forvarsværk, der er hugget ind i Stevns Klint på Øst-Sjælland. Dets opgave var at kontrollere den sydlige indsejling til Øresund. Sammen med Langelandsfortet skulle det hindre Warszawapagtens store flådekapacitet i Østersøen i at få adgang til verdenshavene.
Fortet blev bygget under Den kolde krig i 1950-1953 og nedlagt i 2000, inden det i 2008 genåbnede som Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Stevnsfortet er som det eneste i Danmark bygget i klippegrund og befinder sig op til 18 meter dybt nede i undergrunden, der på Stevns består af bryozokalk. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 24
Regan Vest er en dansk atomsikret bunker placeret 60 meter under jorden i Rold Skov. Navnet er en forkortelse for REGeringsANlæg VEST-Danmark - et tilsvarende anlæg Regan Øst findes på Sjælland.
Det skulle være et civilt arbejds- og opholdssted for Danmarks regering, kongehus m.m. i en militær nødssituation. Herfra ville den civile krisestyring af Danmark foregå for at opretholde demokratiet med de lovgivende og udøvende magter til stede. Arealerne til grunden, hvor bunkeren skulle ligge, blev opkøbt i 1961, og den færdige bunker blev taget i brug i 1969. Det kunne rumme forsyninger til adskillige ugers ophold, havde egen vand- og elforsyning, radiostation, konferencefaciliteter, præst, politistation og lægevagt.
I 2012 udgik den af beredskabet. Regan Vest er nu indrettet som museum med adgang for 65 besøgende ad gangen. Museet, der er tegnet af arkitektvirksomheden AART, modtog i 2023 en pris som Årets byggeri. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 25
Pascals væddemål er et filosofisk og apologetisk argument for troen på den kristne Guds eksistens, fremsat af den franske filosof, matematiker og fysiker Blaise Pascal (1623–1662).
Han fremstillede spørgsmålet om troen på Gud som et væddemål med kun to satsningsmuligheder: Gud eksisterer, eller Gud eksisterer ikke. Væddemålet er et argument for, at ateisme er en satsning, som ikke er værd at tage. Hvis ateisten har ret, bliver han bare til ingenting, når han dør, og den kristne bliver også bare til ingenting. Hvis ateisten derimod tager fejl, vil han betale med en evig ulyksalighed, mens den kristne vil modtage en evig lyksalighed. Derfor bør man satse på, at Gud eksisterer.
Pascals væddemål kortlagde et nyt territorium af sandsynlighedsteori, og det var var den første formelle anvendelse af beslutningsteori.
Det skal understreges, at væddemålet ikke er et argument for Guds eksistens, men for troen på Guds eksistens. Det er et argument for, at det er en bedre satsning at tro på, at Gud eksisterer, end at tro på, at han ikke eksisterer. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 26
Frank Erichsen (født 1983) er en dansk tv-personlighed, bonde, foredragsholder og forfatter. Han er kendt fra DR-programmet Bonderøven (2008-nu), hvor han fortæller og udlever sin drøm om selvforsyning på sin gård, Kastaniegaarden, i Revn ved Grenaa på Djursland. Hans program er blevet DR2's største succes nogensinde, og det flyttede til DR1 i 2011 som følge af succesen. Det er produceret i over 20 sæsoner.
Erichsen blev som stor dreng interesseret i selvforsyning og landbrug, hvor han var inspireret af engelske John Seymour, Også et højskoleophold i Norge var med til at forme hans fremtid. Kort efter afslutningen af sin HF købte han Kastanjegården, og snart herefter kom han med i tv-programmer, der endte med, at han fik sit eget program. Han har udgivet to bøger om selvforsyning. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 27
Slotsholmen er en ø i det centrale København. Øen er opkaldt efter de forskellige borge og slotte, der har ligget på øen, siden biskop Absalon i 1167 opførte den første borg på det sted, hvor Christiansborg Slot ligger i dag.
Slotsholmen har siden middelalderen været hjemsted for Danmarks centraladministration og omtales ofte som Magtens Ø. Navnet Slotsholmen anvendes ofte som metonym for statsmagten.
På Slotsholmen ligger Christiansborg Slot, der rummer lokaler til brug for Folketinget, Statsministeriet, Højesteret og Kongehuset. På Slotsholmen ligger også de centrale ministerier og en lang række kulturinstitutioner og museer. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 28
Portvin er er en portugisisk hedvin produceret i Douro-dalen i det nordlige Portugal. Den er typisk en sød rødvin, som ofte serveres til dessert, selvom den også findes i tørre, halvtørre og hvide varianter.
Portvin adskiller sig markant fra andre vine på grund af sine karakteristiske egenskaber, herunder en intens smag og aroma, fyldig karakter, varierende grad af sødme og et relativt højt alkoholindhold.
I både EU og USA må kun vine fra Portugal betegnes som portvin. Portvinen fremstilles af vin forstærket ved tilsætning af neutal druesprit for at stoppe gæringen, efterlade sukker og øge alkoholindholdet. Vinen lagres og modnes derpå, før den hældes på flasker. Ordet "port" i portvin stammer fra havnebyen Porto ved udmundingen af Douro, hvorfra en stor del af vinen traditionelt er blevet bragt på markedet. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 29
Kreis Dithmarschen (dansk: Ditmarsken) er en tysk kreis i delstaten Slesvig-Holsten med hovedby i Heide. Landskabet er præget af marsklandskabet, som udgør den vestlige halvdel af området ud mod Nordsøen.
Historisk var Ditmarsken et vestholstensk landskab, der i middelalderen hovedsagelig var befolket af frisere, som havde dannet en selvstændig bonderepublik. I 1500 forsøgte kong Hans og hertug Frederik at erobre området, men blev slået af bondehæren. Først i 1559 blev Ditmarsken erobret af Frederik 2. og hertug Adolf af Gottorp, hvorefter området blev delt.
Efter krigen i 1864 blev Ditmarsken sammen med de øvrige nordtyske hertugdømmer afstået til Preussen. Nu udgør Kreis Dithmarschen cirka 1.400 km² og har en befolkning på ca 133.000 indbyggere. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 30
Attentatforsøget på J.B.S. Estrup 21. oktober 1885 var et drabsforsøg mod lederen af den danske regering, konseilspræsident J.B.S. Estrup. Attentatforsøget blev udført af den 19-årige typograf Julius Rasmussen på åben gade ud foran Estrups hjem i København.
Estrup, som repræsenterede partiet Højre, var upopulær efter at have gjort brug af Grundlovens provisoriebestemmelse for at gennemføre en vidtgående finanslov, som især mødte modstand fra Venstre. Julius Rasmussen var venstremand og utilfreds med den politiske situation. Han ventede på Estrup uden for dennes bolig, og da konseilspræsidenten kom hjem efter møder i Folketinget, affyrede Rasmussen to pistolskud, hvoraf ét prellede af på en frakkeknap og det andet borede sig ind i porten bag Estrup.
Rasmussen blev idømt 14 års strafarbejde. Han afsonede dog kun de fire år, da han hængte sig i sin celle. Attentatforsøget betød, at Estrup og Højre kom til at stå stærkere politisk i resten af hans regeringstid frem til 1894. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 31
Sprogø er en ubeboet ø midt i Storebælt.
Siden byggeriet af Storebæltsforbindelsen er Sprogø blevet forbindelsesled mellem landsdelene Fyn og Sjælland. Den oprindelige ø på ca. 38 ha består af flere enkeltbakker, hvor den højeste, Fyrrebakken ligger 24 meter over havet. Med anlæggelsen af Storebæltforbindelsens trafikanlæg på Sprogø er øens areal øget til ca. 150 ha. Sprogø og Storebæltsforbindelsen ligger i et Natura 2000-område, der er kendetegnet ved at have naturtyper eller dyr, der skal tages særligt hånd om.
I middelalderen lå der en borg på øen opført af Valdemar den Store, men den fungerede kun kortvarigt som et led i Danmarks befæstning. Siden blev øen brugt til græsning samt som mellemstation for overfarten mellem Fyn og Sjælland, og i 1866 blev der opført et fyrtårn på ruinerne af borgen. I 1922 blev der opført en anstalt for unge evnesvage kvinder på øen. Anstalten er efter lukningen i 1967 blevet anset som en skamplet på dansk socialhistorie. ► Læs mere
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 32
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 32, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 33
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 33, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 34
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 34, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 35
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 35, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 36
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 36, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 37
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 37, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 38
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 38, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 39
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 39, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 40
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 40, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 41
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 41, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 42
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 42, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 43
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 43, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 44
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 44, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 45
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 45, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 46
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 46, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 47
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 47, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 48
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 48, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 49
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 49, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 50
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 50, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 51
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 51, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 52
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 52, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk
- Uke 53
Wikipedia:Ukens danske artikkel/Uke 53, 2026
Vis –
Historikk –
Se dansk