Oslo

For alternative betydninger, se Oslo (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Oslo)

Oslo
Bysegl Placering
Oslo
Overblik
Land	Norge
Fylke	Oslo Fylke = Oslo Kommune
Distrikt	Østlandet
Kommune	Oslo Kommune
Ordfører	Anne Lindboe (Høyre)
Grundlagt	omkring år 1000 e. Kr.
Demografi
Kommune	693.494 (2020)
- Areal	426,38 km²
- Befolknings­tæthed	1.626 pr. km²
Byområde	1.019.513 (2019)
- Areal	265,29 km²
- Befolknings­tæthed	3.843 pr. km²
Osloregionen	1.546.706 (2019)
- Areal	6919,51 km²
- Befolknings­tæthed	224 pr. km²
Andet
Tidszone	UTC +1
Hjemmeside	www.oslo.kommune.no
Oversigtskort
Oslo class=notpageimage| Oslos beliggenhed i Norge 59°54′N 10°45′Ø

Oslo (mellem 1624 og 1925 Christiania (efter 1877/1897 også skrevet som Kristiania)) er en kommune og et eget fylke i Norge samt landets hovedstad og største by. Byen blev grundlagt i første halvdel af det 11. århundrede, og den blev hovedstad i 1314. Efter bybranden i 1624 blev byen flyttet nogle stenkast mod vest og anlagt under navnet Christiania, mens det oprindelige Oslo beholdt sit navn som et område uden for byen. Under byudvidelsen i 1859 blev forstaden Oslo indlemmet i Christiania, og fra 1925 blev Oslo igen navnet på Norges hovedstad.

Oslo er også hovedsæde for Viken fylke, men ligger selv udenfor fylket. Nabokommunerne (alle beliggende i Viken) er mod vest Bærum og Ringerike, mod nord Lunner, mod øst Nittedal, Lillestrøm, Lørenskog og Enebakk, mod syd Nordre Follo samt mod vest Nesodden med Bunnefjorden imellem.

Byen har et areal på 454 km², hvoraf 147 km² er bymæssigt bebygget, mens 307 km² ligger i Marka. Oslo kommune har 693.494 indbyggere (1. jan. 2020). Dvs. over 1.500 indbyggere pr. km². 2/3 af kommunens areal er vand- og skovområder uden for den reelle bybebyggelse, og den reelle tæthed er på 5500 indbyggere pr km². Oslos byområde har 1.019.513 indbyggere, og Osloregionen har 1.546.706 indbyggere (1. jan. 2019). Højeste punkt er Kjerkeberget, 629 meter over havet. Dette er for øvrigt også Oslos nordligste punkt.

Det Kongelige Slott, Stortinget, regeringen, Høyesterett og de fleste andre nationale, offentlige administrationsorganer ligger i Oslo.

Historie

Harald Blåtands rige omfattede ikke kun Danmark, men også Viken i det moderne Syd-Norge, der udgjorde den nordligste danske provins

Akershus fæstning og slot, borggården med Romerikstårnet (i tegl) fra 1633 på Nordfløjen. Romeriksfløjen til venstre
Foto: Samuli Lintula

Uddybende artikel: Oslos historie

Oslo blev ifølge Snorres kongesaga grundlagt cirka år 1048 af kong Harald Hårderåde. Nyere arkæologiske udgravninger har påvist kristne grave fra før år 1000, og det fik byen til at fejre sit 1000 års jubilæum i 2000. I vikingetiden var området omkring Oslo en del af Danmark, og Viken udgjorde den nordligste danske provins. Den første norske konge til at tage kontrol over Viken kan have været Olav Tryggvason (norsk konge ca. 995–1000), men danske konger fortsatte med at gøre krav på Viken indtil kong Valdemar Sejr (død 1241).

Oslo blev Norges kongssæde i 1299, da kong Håkon 5. Magnusson, som tidligere havde været hertug over blandt andet Østlandet og havde sæde i Oslo, blev konge efter broderen Erik Præstehader. Han påbegyndte opførelsen af Akershus fæstning, som senere blev kongeresidens. Håkon Magnusson igangsatte en række andre byggeaktiviteter som Mariakirken og sørgede for, at byen udviklede sig gennem højmiddelalderen og fordoblede sit indbyggertal til ca. 3.500. Byen blev plyndret og brændt ned af hertug Erik af Södermanland i 1308, men den endnu ufærdige fæstning modstod belejringen. I 1314 blev Oslo Norges hovedstad, da provsten i Mariakirken i Oslo blev udnævnt til kansler og fik Rigets segl "til evig tid".

I unionstiden med Danmark (1387-1814) mistede byen sin status som hovedstad og stagnerede økonomisk. Reformationen reducerede også kirkens betydning som økonomisk magtfaktor, og tabet af arbejdspladser bidrog til byens tilbagegang.

Gennem middelalderen blev byen ramt af brande, som raserede det meste af bebyggelsen, men den blev hver gang genopført. Reformationen gjorde de fleste af byens mange kirker og klostre overflødige, og de var derfor ofre for forfald og plyndring efter bybrandene – eller de blev bevidst revet ned for at man kunne genbruge bygningsmaterialerne til andre formål. Under svenskernes belejring i 1567 blev byen også brændt. Efter en ødelæggende brand i 1624 blev byen flyttet til den modsatte side af Bjørvika efter krav fra kong Christian IV. Af byens betydelige bygninger var det blot katedralen, Sankt Hallvardskirken, og bispegården på ruinerne af det tidligere Olavskloster, der var klarede branden. Den blev genrejst som en befæstet by med bastioner med Akershus som citadel. Reguleringsplanen efter renæssancens idealer med lige og brede gader og rektangulære bygninger skulle hindre fremtidige brande. Af samme grund blev det påbudt at bygge i murværk eller udmuret bindingsværk. Samtidig fik byen navnet Christiania efter kongen. Mellem 1877 og 1925 blev navnet almindeligvis skrevet Kristiania. Navnet Oslo blev genindført i 1925.

Christiania i juli 1814, Margrethe Kristine Tholstrup

Christiania set fra St. Hanshaugen ca. 1890-1900)

Fjord à Christiania, maleri af Claude Monet (1895).

1700-årene blev en økonomisk opgangstid med betydelig vækst i skibsfart og trælasteksport, og folketallet steg mod slutningen af unionstiden.

Christiania blev igen hovedstad i 1814, da unionen med Danmark blev opløst. 1800-tallet blev en tid med stærk ekspansion for byen, og mange offentlige bygninger blev opført: Slottet, Universitetet, Stortinget, Nationaltheatret og mange flere. Nye bydele voksede frem for at give husrum til tilflytterne, som skulle bemande de nye fabrikker i sidste halvdel af århundredet. 1. januar 1859 blev Bymarken og en del af Aker kommune med 9.551 indbyggere indlemmet i Christiania. 1. januar 1878 blev yderligere dele af Aker med 18.970 indbyggere overført til hovedstaden (som nu hed Kristiania). Baggrunden for disse byudvidelser var, at man ønskede at få reguleret de sociale og bygningsmæssige forhold i forstæderne, og man indførte murtvang for at reducere brandfaren. I 1880'erne og 1890'erne var der højkonjunktur med en hektisk byggeaktivitet, hvor meget af dagens «murby» blev rejst. Efter krakket i 1899 indtraf der en vis stilstand i byggeaktiviteterne frem til 1910/1911, hvor kommunen begyndte at engagere sig i boligbygningen.

Væksten fortsatte i noget langsommere tempo gennem 1900-tallet. En storstilet reguleringsplan fra 1930-tallet for Etterstad var delvis påbegyndt, men blev stoppet af krigen. Området blev overført fra Aker til Oslo i 1946 i forbindelse med en udbygning efter en ny plan. I 1948 øgedes arealet og folketallet betydeligt, da Aker i sin helhed blev indlemmet. De 130.976 indbyggerne fra Aker betød, at folketallet i hovedstaden på én gang steg med 46 procent. Byens rådhus stod færdigt i 1950.

Ved Masseskyderiet i Oslo i 2022 blev to personer blev dræbt og mindst 21 sårede. Skyderiet fandt sted i Oslos centrum 25. juni 2022. Det antages at være rettet mod LGBT-personer forud for Oslo Pride, og dermed udtryk for en hadforbrydelse. Arrangement var en del af den internationale markering Pride.

Navn

Oprindelsen til navnet Oslo har været omstridt. Der er stor enighed om, at sidste led betyder slette. Det tyder på, at første led enten hentyder til åsen lige ved byen, Ekeberg, eller til det norrøne ord for «gud». De tolkninger, som er mest sandsynlige, er altså enten «sletten under åsen» eller «gudernes slette». Det er ligeledes også sikkert, at navnet intet har at gøre med «Loelva», et elvnavn, som blev konstrueret af Peder Claussøn Friis i 1613 for at forklare byens navn som «Loens ås». Byen lå ved udløbet af elven Alna, og dette har altid været elvens rigtige navn. I middelalderen blev navnet skrevet både Ásló og Ósló, og den første form er sandsynligvis den ældste.

Efter bybranden i 1624 og den nye grundlæggelse af byen på modsatte side af Bjørvika fik byen navnet Christiania efter kong Christian IV. Fra slutningen af det 19. århundrede blev også skrivemåden Kristiania taget i brug, først i statslige sammenhænge fra 1877 og derefter i kommunale fra 1897. Der blev dog aldrig foretaget nogen formel beslutning om at gå over til at skrive navnet med K, og private kunne skrive navnet på byen, som de ville. Byens navn blev ofte forkortet Xania.

I 1914 brugte det nynorske forlag Det Norske Samlaget ingen af disse skrivemåder, men det gamle bynavn Oslo i stedet. Det var selvsagt for at fremhæve det oprindeligt norske, for i modsætning til Kristiania er Oslo et sådant navn. Det oprindelige navn Oslo blev genindført fra 1. januar 1925 efter vedtagelse i bystyret. Indtil 1925 betegnede Oslo det område, hvor middelalderbyen havde ligget, et område som mod slutningen af det 19. århundrede fik bymæssig bebyggelse og kom til at ligge inden for bygrænsen i 1859. Efter byens navneforandring måtte også denne bydel have et andet navn, og fra 1925 har den heddet Gamlebyen.

Oslo bliver også kaldet "Tigerstaden" efter et digt af Bjørnstjerne Bjørnson.

Politik

Rådhuset
Foto: Chris Nyborg

Oslo har som eneste kommune i Norge både kommunale og fylkeskommunale funktioner og opgaver. Kommunen styres efter en byparlamentarisk styringsmodel, hvor byrådet kun sidder, så længe det har tillid i den folkevalgte forsamling, bystyret. Bystyret består af 59 repræsentanter. Oslo byråd udgøres i perioden 2023-2027 af Høyre og Venstre med støtte fra Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet. Høyre har haft byrådslederen i alle år siden den parlamentariske model blev indført i 1987, med undtagelse af perioden fra 1992-1997 og 2015-2023.

Byrådet er Oslos regering – kommunens udøvende magt. Byrådet består af en byrådsleder, svarende til en regeringschef, og 6 byrådsmedlemmer, som svarer til ministre. Byrådsmedlemmerne behøver ikke være medlem af bystyret. Hvert byrådsmedlem er politisk leder af en byrådsafdeling, som kan sammenlignes med ministerier.

Byrådet leder kommunens administration, fremlægger forslag for bystyret og er ansvarligt for gennemførelse af de kommunale vedtagelser.

Bydele

Oslo reducerede antallet af bydele fra 25 til 15 fra 1. januar 2004. De femten er:

Bydel	Indbyggere	Areal	Bydelsnummer
Alna	49.801	13,7 km²	12
Bjerke	33.422	7,7 km²	9
Frogner	59.269	8,3 km²	5
Gamle Oslo	58.671	7,5 km²	1
Grorud	27.707	5,1 km²	10
Grünerløkka	62.423	4,8 km²	2
Nordre Aker	52.327	13,6 km²	8
Nordstrand	52.459	16,8 km²	14
Sagene	45.089	3,1 km²	3
St. Hanshaugen	38.945	3,6 km²	4
Stovner	33.316	8,2 km²	11
Søndre Nordstrand	39.066	18,4 km²	15
Ullern	34.569	9,4 km²	6
Vestre Aker	50.157	16,6 km²	7
Østensjø	50.806	12,2 km²	13

Hver bydel styres politisk af et bydelsudvalg på 15 medlemmer, som udnævnes af bystyret. Som en prøveordning blev imidlertid fire af bydelsudvalgene i 1995 og 1999 valgt direkte af befolkningen for at øge den lokalpolitiske interesse. Ved kommunestyrevalgene bliver alle (15) bydelsudvalg valgt direkte af befolkningen.

Hver af bydelene har også sin egen bydelsadministration, som forbereder sager for bydelspolitikerne og iværksætter det, der besluttes. Hovedopgaven for bydelene ligger inden for socialområdet, ældreområdet og det primære sundhedsområde samt en del andre kommunale tjenester, der ligger i nærmiljøet.

Oslo Centrum

Området omkring Karl Johans Gate, Slottet og Oslo Sentralstasjon udgør Oslo Centrum. Administrationen af fylke og kommune ligger også i bydelen Oslo Centrum.

Venskabsbyer og -regioner

Oslo har følgende venskabsbyer og -regioner: Göteborg i Sverige, Shanghai i Kina, Vilnius i Litauen, Slesvig-Holsten i Tyskland, Sankt Petersborg i Rusland, provinshovedstaden Mbombela og Mpumalanga-provinsen i Sydafrika og Reykjavík på Island.

Transport

Oslo-sporvognene, en vigtig del af den kollektive transport i Oslo; denne model skal efter planen udskiftes med en mere moderne sporvogn.

Indgang til Stortinget Station.

I Oslo har Samferdselsetaten ansvaret for den langsigtede trafik- og vejplanlægning, trafiksikkerheden samt planlægning af tiltag for fremme af den kollektive trafik.

Vejnet

Vejnettet i Oslo er udbygget med tre ringveje for at aflaste indre bys gader for gennemgangstrafik: Ring 1, Ring 2 og Ring 3 (Store Ringvej). Endvidere forløber E18 i en tunnel under bykernen, mens E6 går igennem flere af de østlige bydele.

Den kollektive trafik

Uddybende artikler: T-banen i Oslo og Sporvogne i Oslo

Kollektiv trafik indenfor Oslos grænser administreres hovedsagelig af Ruter. Tilbuddet består af et net med næsten 80 linjer i form af undergrundsbane, sporvogn, bus og skib. Desuden driver Ruter en række bus- og skibsruter til og fra områderne rundt om Oslo.

Lufthavne

• Oslo-Gardermoen Lufthavn (OSL)
• Torp Lufthavn (TRF)

Færger

Oslo har den mest omfattende udenlandske færgetrafik blandt de norske byer. Color Line sejler til Kiel (Tyskland) dagligt. Til Danmark har DFDS daglige afgange til København, og Stena Line til Frederikshavn.

Religion

Oslo Domkirke
Foto: J. P. Fagerback

Den norske kirkes (statskirkens) bispesæde Oslo omfatter foruden Oslo kommune også de to vestlige Akershus-kommuner Asker og Bærum. I Oslo kommune ligger fem af bispedømmets seks territorialprovstier: Domprovstiet, Søndre Aker, Østre Aker, Nordre Aker og Vestre Aker.

Andre lutherske trossamfund er også repræsenterede i hovedstaden som Den evangelisk-lutherske frikirke og Det evangelisk-lutherske kirkesamfund.

Kirker

• Oslo Domkirke er hovedkirke for Oslo bispedømme og menighedskirke for Oslo centrum.
• Gamle Aker kirke er den ældste bygning i det nuværende Oslo.

Andre kristne trossamfund

I Oslo er det også organiserede menigheder tilhørende blandt andet adventister, den anglikanske kirke, baptistsamfundet, de frie evangeliske forsamlinger, den katolske kirke, kvækerne, Metodistkirken, Missionsforbundet, Den nordisk katolske kirke, Den nyapostoliske kirke, Den ortodokse kirke i Norge, Pinsebevægelsen, Den russisk-ortodokse kirke og flere frie menigheder som Oslo Vineyard og Oslo Kristne Senter.

De største kirkesamfund er Den katolske kirke og Pinsebevægelsen.

Ikke-kristne trossamfund

Mange Osloborgere tilhører ikke-kristne trossamfund. Pr 1. januar 2004 fandtes der i Oslo og Akershus:

• 59.846 muslimer i 39 menigheder
• 9.492 buddhister i 5 menigheder

I SSB's statistik over medlemmer i tros- og livssynssamfund uden for Den norske kirke Arkiveret 18. december 2007 hos Wayback Machine fra 2006 benyttes en anden tællemåde. Ifølge denne statistik er der i Oslo i alt 89.313 medlemmer, som er registreret i andre trossamfund, medregnet 57 bosat i udlandet. De forskellige trosretninger fordeler sig på følgende i Oslo:

• 2.441: buddhisme
• 33.895: islam
• 33.229: kristendom
• 3.228: anden religion
• 16.520: livssyn (ikke-religiøse, hovedsagelig Human-Etisk Forbund)

Erhvervsliv

Oslo er et administrationscentrum for private og offentlige virksomheder inden for handels- og serviceerhvervene. Størstedelen af tidligere tiders industri, som bl.a. befandt sig ved Aker Brygge, Akerselven og Alnaelven, er i dag nedlagt.

Oslo er i 2007 kåret til verdens dyreste by (det er sket før). Men en række andre europæiske byer nærmer sig Oslo. Undersøgelsen fra britiske Economist Intelligence Unit (EIU), som tager udgangspunkt i prisniveauet i New York, viser at Oslopriserne ligger 32 procent højere, fulgt af Paris (+ 30 procent), København (+ 26 procent) og London (+ 25 procent).

Byen er også hjemsted for Oslo Børs, som blev oprettet i 1819. Udviklingen på børsen følger i høj grad udenlandske børser som NYSE i New York og FTSE i London, men er særlig følsom over for ændringer i olieprisen.

I 2008 åbnede shoppingcentret Oslo City nær Oslo Sentralstasjon i det centrale Oslo, ikke langt fra Norges højeste bygning, hotellet Oslo Plaza (Radisson SAS Plaza Hotel).

Uddannelse

Se også: Uddannelsesinstitutioner i Oslo

Universitetsbygningerne ved Karl Johans gate har fra 1850'erne været tilholdssted for Universitetet i Oslo, men siden 1930'erne har hovedparten af virksomheden været placeret i Blindern i den nordlige del af byen.

Oslo er vært for en lang række forskellige universiteter og professionshøjskoler. Universitetet i Oslo (UiO) er landets største og ældste og blev grundlagt i 1811. UiO holder til flere steder i byen med hovedcampus i Blindern- og Gaustad-området. Universitetet har ca. 28.000 studerende og ca. 7.000 videnskabelige ansatte (2018) og ledes fra 2017 af rektor Svein Stølen.

Oslomet – storbyuniversitetet, tidligere Høgskolen i Oslo og Akershus, fik universitetsstatus i 2018 og holder til i Pilestredet i Oslo, Kjeller i Lillestrøm og Sandvika i Bærum. Universitetet satser specielt på professionsstudier og har over 20.000 studerende. Handelshøyskolen BI holder til i Nydalen og tilbyder økonomisk uddannelse på alle niveauer. Andre kendte institutioner for højere uddannelse i Oslo er Norges miljø- og biovitenskapelige universitet, Høyskolen Kristiania, Arkitektur- og designhøgskolen, Norges idrettshøgskole, Norges musikkhøgskole, MF vitenskapelig høyskole, VID vitenskapelige høgskole, Kunsthøgskolen, Krigsskolen og Politihøgskolen.

Oslo har en lang række videregående skoler i stort set alle dele af byen. Disse omfatter ca. 15.000 skolepladser fordelt på omkring 20 skoler. Op til halvdelen af pladserne på hver skole fordeles til søgere fra den region, skolen tilhører, mens den anden halvdel af pladserne tilfalder søgere fra hele byen, baseret på karakterer. Skoler i ydre by, som Ullern, Nordstrand, Lambertseter, Stovner, Persbråten og Bjørnholt, har mellem 82 og 87 procent optagne fra egen region, mens centrumskoler som Elvebakken, Fagerborg, Foss, Hartvig Nissen, Oslo Handelsgymnasium og Oslo katedralskole alle har ca. 50 % optagne fra egen region.

Der er store uligheder i Oslo, når det gælder rekrutteringen til videregående uddannelse. Elever med høj social baggrund vælger langt oftere et studieforløb, der leder til en videregående uddannelse, end elever med lav social baggrund. Siden 1990'erne har der imidlertid været en aftagende geografisk segregering, hvor elever fra østkanten og vestkanten i større grad end før går på samme skoler. Alligevel er det sådan, at elever fra vestkanten i ringe eller ingen grad ønsker at gå på østkantskolerne, mens elever fra østkanten ofte ønsker at gå på skoler på vestkanten.

Kultur og underholdning

Uddybende artikel: Kultur i Oslo

Turisme

Den tidligere hopbakke i Holmenkollen.
Foto: Mathias Stang

Udsigt fra den nye Holmenkollbakke.

Uddybende artikel: Turisme i Norge

En række af Norges mest populære turistmål ligger i Oslo. Innovation Norge regner Frognerparken som Norges mest populære attraktion og anslår, at anlægget har mere end én million årlige besøgende. Alligevel er Frognerparken ikke med på Innovasjon Norges liste over de 50 mest besøgte attraktioner i Norge, da besøgstallene er usikre. Den ordinære top 50-liste toppes af Holmenkollbakken og Skimuseet, som havde 686.857 besøgende i 2006. Holmenkollbakken var en af de mest kendte hopbakker i verden og et landemærke i Oslo, før den blev revet ned i efteråret 2008 for at genopstå før VM i ski 2011.

På niendeplads er Vikingskibsmuseet på Bygdøy med 314.560 besøgende. Dette museum rummer arkæologiske skibsfund fra vikingetiden, Tuneskibet, Gokstadskibet og Osebergskibet og genstande fundet ved udgravningen af dem. På tolvtepladsen er Nasjonalgalleriet, et kunstmuseum med en særlig god samling af norsk nationalromantisk malerkunst og af Edvard Munchs billeder. På henholdsvis syttendepladsen og tyvendepladsen følger Frammuseet og Kon-Tiki Museet, som sammen med Norsk Søfartsmuseum udgør de tre kendte museer på Bygdøynes.

På 23. pladsen ligger Norsk Folkemuseum, landets største kulturhistoriske museum, og det eneste som har landsdækkende samlinger fra 1500-tallet og til i dag. På 24. pladsen ligger Akershus slot, en middelalderlig kongeborg og renæssanceslot omgivet af en bastionfæstning. Herudover er forlystelsesparken Tusenfryd med på listen på en fjerdeplads med 501.235 besøgende, selv om denne ligger lige udenfor bygrænsen i Ås kommune.

Tal fra 1999 viser at Oslo har 7,7 millioner overnatninger og over 700.000 daglige besøgende, noget som skaber en omsætning på cirka 10 milliarder kroner. De besøgendes forbrug skaber ca. 12.000 arbejdspladser, noget som svarer til 4,3 % af arbejdskraften i den private sektor i Oslo.

Alle landets michelinrestauranter ligger i Oslo, og dette tæller Maaemo med to stjerne og Fauna, Statholdergaarden og Ylajali med én stjerne hver.

Byen Oslo opstod på Sørenga i Gamlebyen – formenligt i området ved Clemenskirken. Ruinen blev frilagt til 1000-årsjubilæet for Oslo. Den tilhører Kulturmindet Oslo middelalderby, som i sin helhed er fr