Sportswashing
Sportswashing er et nyere begreb, der bruges om aktørers strategiske brug af sport til at forbedre deres omdømme, selv om lignende praksisser kan spores langt tilbage i sportens politiske historie. Begrebet er samtidig blevet genstand for en voksende forskningsdebat, hvor dets analytiske værdi og afgrænsning diskuteres.[1]

Begreb og oprindelse
[redigér | rediger kildetekst]Sportswashing er sammensat af “sport” og “washing” og betegner forsøg på at forbedre eller “vaske” et image gennem sport, ofte ved at aflede opmærksomheden fra kontroversielle handlinger, politikker eller menneskerettighedskrænkelser. I en dansk sammenhæng beskriver blandt andre Amnesty International sportswashing som brugen staters, organisationers, virksomheders eller personers brug af sport til at forbedre omdømme og offentlig opfattelse, både nationalt og internationalt.[2]
Ordet sportswashing opstod i mediedækningen i 2010'erne, hvor det især blev brugt som slagord i kritikken af staters og virksomheders brug af store sportsbegivenheder. Betydningen var i begyndelsen ikke klart defineret og udviklede sig gradvist gennem mediernes brug af ordet. Det blev først og fremmest anvendt til at skabe opmærksomhed om kritisable forhold bag sportsbegivenheder, snarere end som et præcist analytisk begreb. Senere er der i akademisk forskning blevet arbejdet på at begrebsliggøre sportswashing mere systematisk, og der pågår fortsat debat om, hvordan det bør defineres og anvendes.[1]
Anvendelse i dag
[redigér | rediger kildetekst]I dag bruges sportswashing ofte om stater – særligt autoritære regimer – der investerer i sportsbegivenheder, ligaer og klubber for at fremstå mere moderne, åbne og attraktive, samtidig med at politisk undertrykkelse og menneskerettighedskrænkelser fortsætter. VM i fodbold 2022 i Qatar[3] og vinter-OL 2022 i Beijing nævnes ofte som nyere eksempler.[4]
Begrebet bruges også om virksomheder og sportsorganisationer, der gennem sponsorater, klubopkøb eller samarbejder forsøger at koble sig til sportens positive værdier og dermed nedtone kritik, for eksempel om klima, arbejdsvilkår eller korruption. Det kan omfatte alt fra internationale koncerner, der profilerer sig via store turneringer, til klubprojekter, der er ejet eller finansieret af statslige fonde fra ressourcestærke, men politisk omstridte stater.[1]
Forskning og analytisk værdi
[redigér | rediger kildetekst]I den akademiske litteratur betragtes sportswashing som et relativt nyt begreb, der stadig er under udvikling, og som endnu ikke har én fast og entydig definition.[1]
Der pågår en løbende diskussion om begrebets analytiske værdi. Nogle forskere ser sportswashing som en nyttig samlebetegnelse for bestemte former for omdømme- og legitimitetsstrategier, hvor sport spiller en central rolle. Andre peger på, at ordet ofte bruges som medieoverskrift eller normativ etiket uden klare kriterier, hvilket kan gøre det upræcist og vanskeligt at skelne fra eksisterende begreber inden for sport, international politik og public diplomacy.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 Jacobsen, Tobias Thune (2026-01-28). "Understanding the interplay of sportswashing and soft power in the case of the Beijing 2022 Winter Olympics". International Journal of Sport Policy and Politics (engelsk): 1-16. doi:10.1080/19406940.2026.2618789. ISSN 1940-6940.
- ↑ "Sportswashing". Amnesty International. Hentet 2026-04-27.
- ↑ Game, | Leder af Play the. "Sporten er en yndet arena for politiske budskaber". www.idan.dk. Hentet 2026-04-27.
- ↑ "De Olympiske Vinterlege i Beijing i 2022". Lex. 2026-04-27. Hentet 2026-04-27.